Marcel Duchamp,
The Bride Stripped Bare by her Bachelors, Even(The Large Glass) (1915-23), mixed media på glass.
Philadelphia Museum of Art
Kunstens mønstre
Jacob Wamberg
Jeg er freelance kunsthistoriker og forsker med stærk interesse for tværvidenskabelige spørgsmål. Hvordan kan kunsten forbindes med sit miljø og sin tid? Hvordan kan teoretiske linser som sociologi, psykoanalyse, biosemiotik, teknologi og naturopfattelse bruges til at lirke betydning ud af den?
En rød tråd i mit virke har været kunstens forhold til evolution i bredeste forstand, fra kulturel over biologisk til kosmisk evolution. I min disputats Landscape as World Picture (2005, eng. udgave 2009) påviste jeg et udviklingsmønster i landskabsgengivelsens historie, fra hulemalerierne og frem til eftermiddelalderlig tid. Groft sagt får landskaberne dybde, i takt med at selvbevidstheden skærpes. Et tilbageblivende mysterium har dog været kunsten fra vores egen tid, epoken efter 1900, hvor landskabet og det naturalistiske billedrum sprænges. Det sidste par årtier har jeg således arbejdet med en idé om, at avantgardekunst er præget af et posthumant paradigme, hvor kulturen ikke kan holdes på afstand af naturen, men sammenflettes med den.
I mine foredrag byder jeg på udvalgte indramninger af dette interessefelt og beslægtede emner. Jeg kan desuden tilbyde fagfællebedømmelser og redaktionsopgaver.